-

3000 danske unge under 25 år kommer på hospitalet pga alkoholforgiftninger. Hvert år dør 3-4 unge i DK under 20 år pga alkohol. 25 unge 15-29 årige døde pga alkohol fra 2002-2008. Tal på kommuner 2010 Hvert fjerde dødsfald blandt de 15-29-årige unge mænd hænger sammen med alkohol. The European Health Report , WHO 2002 Du tager for mange chancer
når du drikker
11 procent af drengene og 5 procent af pigerne har kørt spirituskørsel. 9 procent af drengene og 8 procent af pigerne har været på skadestuen på grund af alkohol. 10 procent af drengene og 6 procent af pigerne har været involveret i ulykker eller uheld. 10 procent af drengene og 4 procent af pigerne har haft problemer med politiet. Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), 2008 Hvis du drikker mere end 5 genstande på en aften, og er en pige er risikoen for at komme til skade 10 gange større sammenlignet med personer, der ikke drikker alkohol. Risikoen er 2 gange større for mænd. Det hænger sammen med, at alkohol bedøver hjernen, svækker koncentrationen, koordinationen og evnen til at vurdere risiko samt evnen til at kontrollere sine følelser, fx aggression. Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen, 2008

-

Alkohol kvindeliggør mandekroppen med runde former og bryster samt nedsat seksuel formåen. Et langvarigt og stort forbrug af alkohol ændrer kønshormonomsætningen. Hos mænd ses ofte nedsat testosteron- produktion med nedsat skægvækst, tab af lyst, nedsat potens og skrumpende testikler til følge. Desuden medfører de øgede østrogenkoncentrationer sparsom kønsbehåring, udvikling af bryster og mere kvindelig fedtfordeling. Alkohol og Helbred, Sundhedsstyrelsen 2008 Alkohol ? forebyggelse på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2003.

-

Hvis man i stedet for at drikke 15 øl to gange om ugen drikker 5 øl to gange om ugen, så vil man efter et år have tabt 14,1 kg Hvis man i stedet for at drikke 15 cider to gange om ugen drikker 5 cider om ugen, så vil man efter et år have tabt 21,9 kg For Sundhedsstyrelsen per Brændgaard Mikkelsen 2010

-

Der er konstateret ændringer i hjernens struktur, volume og håndtering af kognitive opgaver hos unge med 1-2 års storforbrug. Storforbrug er her defineret som at drikke mere end 20 genstande om måneden. Det er særlig skadeligt, hvis man drikker mere end 4-5 genstande på en gang. The influence of Substance use on Alcohol Brain Development, Segueglia et al, Clinical EEG and neuroscience, vol.40, 2009 En tredjedel af både 16-20 årige drenge og piger har selv registreret, at deres alkoholforbrug svækker deres skolepræstationer. Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), 2008

-

Risikoen stiger jo mere man drikker og i takt med antallet af episoder, hvor man drikker meget på en gang. Hvis man ofte drikker alkohol i 14-15 års alderen, kan grunden blive lagt til alkoholafhængighed allerede i 20-21 års alderen. ?Alkohol og helbred? ,Sundhedsstyrelsen 2008 Kan du drikke meget uden at føle dig påvirket, er du ved at få et alkoholproblem. Når man igennem længere tid har drukket meget, vænner kroppen sig til giftstoffet. Det betyder ikke, at kroppen ikke bliver skadet af alkoholen, men at symptomerne på forgiftningen bliver svækket. Man har udviklet tolerance overfor alkohol. Alkoholtolerance er et af kriterierne for at stille diagnosen alkoholafhængighed. ?Alkoholforebyggelse på sygehus?, 2003

- http://www.facebook.com/pages/Stop-for-5/133160748119?ref=ts - - -

National mediekampagne med budskabet ?Stop før 5? ?Stop før fem ? det betaler sig?. Sådan lyder hovedbudskabet i alkoholkampagnen. Kampagnen er rettet til de 16-20-årige og budskabet bliver udbredt via en række medier som TV, outdoor og forskellige onlinemedier samt på landets ungdomsuddannelser. Formål Med alkoholkampagnen ?Stop før 5 ? det betaler sig? ønsker Sundhedsstyrelsen at sætte fokus på, at man som ung præsterer bedre, når man holder sig under 5 genstande. Kampagnen gør unge opmærksomme på, at de på alle måder reducerer deres ressourcer, præsterer dårligere og udsætter sig selv for risici, når de drikker sig fulde, og at det betaler sig at stoppe før 5. Med kampagnen ønsker Sundhedsstyrelsen desuden at bidrage til, at unge drikker mindre og at antallet af alkoholrelaterede skader blandt unge som f.eks. ulykker, forgiftninger, uønsket sex, slagsmål mv. bliver nedbragt. I den forbindelse er det vigtigt, at de unge selv bliver opmærksomme på de risici der er forbundet med at drikke sig meget beruset. Budskabet er valgt, fordi danske unge, især unge mænd, drikker meget beruselsesorienteret, når de drikker, og netop dette drikkemønster er særligt skadeligt. Kampagnen har til formål at: Få unge til at drikke sjældnere og mindre, når de drikker. Sætte fokus på det positive ved ikke at drikke sig beruset. Udbrede budskabet om at drikke så lidt som muligt og stoppe før fem 5 genstande ved en enkelt lejlighed. At udbrede viden om konsekvenser og risici ved unges drikkemønster (ulykker, forgiftninger, uønsket sex, slagsmål mv.) At igangsætte en refleksionsproces og en dialog i målgruppen om motiver, forventninger til samt konsekvenser af at drikke sig meget beruset. Hvorfor fokus på unge og alkohol Danske unges forbrug af alkohol er stadig højt, når man sammenligner forbruget med unge i andre europæiske lande. En undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil viser, at hver tredje unge selv mener, at alkohol påvirker deres skolegang eller arbejde negativt. Desuden har en stor del af de 16-20-årige oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol. - 17 procent af de 16-20 årige drenge og 7 procent af pigerne har været i slagsmål, fordi de har drukket alkohol - 43 procent af pigerne og 28 procent af drengene har oplevet problemer med vennerne, fordi de har drukket alkohol - 16 procent af pigerne og 9 procent af drengene har haft uønsket samleje, fordi de har drukket alkohol Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD 2008) Se mere om kampagnen på http://www.sst.dk/kampagner

-

Har du spørgsmål til hjemmesiden, eller har du brug for mere information, er du velkommen til at kontakte Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 Kbh. S Web: www.sst.dk E-mail: cff@sst.dk

- filer/stopfoer5_plakat.pdf - filer/stopfoer5_postkort.pdf - filer/stopfoer5_fakta_ark.pdf

Vidste du, at hvert fjerde dødsfald blandt unge mænd er alkohol-relateret?

Vidste du, at alkohol feder næsten lige så meget som rent fedt?

Vidste du, at alkohol kvindeliggør mandekroppen, så den udvikler bryster og nedsætter potensen?

Vidste du, at alkohol er kræftfremkaldende og bl.a. er årsag til kræft i endetarmen, leveren, munden, svælget og spiserøret?

Vidste du, at alkohol er årsag til mere end 60 sygdomme og tilstande, bl.a. angst, søvnforstyrrelser, depression, åreknuder og blodpropper?

Vidste du, at hvis du kan drikke meget uden at føle dig påvirket, er det et af tegnene på, at du er ved at få et alkoholproblem?

Vidste du, at 28 % af alle unge mænd og 43 % af alle unge kvinder oplever problemer med vennerne pga. alkohol.

Vidste du, at 11 % af alle unge mænd og 5 % af alle unge kvinder har kørt spirituskørsel?

Vidste du, at 9 % af alle unge mænd og 16 % af alle unge kvinder har haft uønsket sex pga. alkohol?